Sådan kan du bruge en væg til væg-reol i dit hjem
Mange forbinder en væg til væg-reol med stuen eller spisestuen, og vi monterer da også flest reoler i netop disse rum. Men der findes også andre muligheder, du måske ikke kendte til. Her er nogle ideer til, hvordan du kan integrere en væg til væg-reol i forskellige rum i hjemmet.
På kontoret
Opbevaringsløsninger til kontoret behøver ikke være tunge og kedelige. Vil du give dit kontor et visuelt løft, samtidig med at du får mere opbevaringsplads, er en væg til væg-reol måske sagen. Du har også muligheden for at få et indbygget skrivebord i reolen, så du på den måde får ét sammenhængende møbel med plads til både skrivebord og opbevaring.
På børneværelset
På børneværelset kan en væg til væg-reol være med til at holde styr på legetøj, bøger, tøj, og hvad der nu ellers gemmer sig på værelset. Med forskellige hylder og rum kan du let organisere dit barns ting og placere de ting, dit barn ikke skal have fat i, på nogle af de øverste hylder. Du kan i den forbindelse overveje at få malet reolen i en sjov eller vild farve, der passer til børneværelset.
Med indbygget alkove
En væg til væg-reol med indbygget alkove er en kreativ og pladsbesparende løsning, der kan bruges i flere rum. Smid et par puder og tæpper ind i alkoven, og så har du en hyggelig siddeplads eller læsekrog.
I stuen
Vi kommer ikke udenom, at væg til væg-reolen vil pryde enhver stue. Møblet i sig selv er imponerende, og du kan fuldende det ved at style reolen med dekorative elementer som vaser, billeder eller planter. Med væg til væg-reolen i stuen kan du også integrere fjernsynet i møblet. Det skaber et mere sammenhængende og harmonisk udtryk i stuen.
Design din reol ned til mindste detalje
Når du vælger at få lavet en væg til væg-reol hos Lunderskov Specialmøbler, har du indflydelse på hver eneste detalje på reolen.
Vi tegner en skitse af din reol, så du kan få en bedre fornemmelse af det færdige resultat.
Rum og hylder
En af de første beslutninger, du skal træffe, er antallet af rum og hylder. Dette afhænger af, hvad du ønsker at have stående i reolen, og hvor meget plads du har. Du kan vælge mellem åbne hylder til bøger og andre dekorative genstande og/eller lukkede rum i form af underskabe til at gemme fx duge, spil eller noget helt tredje.
Beslag og greb
Beslag og greb er de små detaljer, der kan gøre en stor forskel for reolens udseende. Du kan vælge mellem et bredt udvalg af greb – fra klassiske messinggreb til moderne, minimalistiske løsninger.
Overfladen
Fræsninger, udskæringer eller måske bare en blank overflade? Du bestemmer, hvordan overfladen på din reol skal være. Fræsninger og udskæringer er med til at give reolen mere karakter og liv, mens den blanke overflade er til dig, der har en svaghed for det minimalistiske og stilrene udtryk.
Låger eller skuffer
Skal din reol være åben fra bund til top, eller vil du også have muligheden for at kunne gemme ting af vejen? Låger og skuffer kan give din reol et mere ryddeligt udseende ved at skjule de ting, du ikke ønsker at have fremme.
Farve
Farven på din reol er selvsagt en vigtig del af designet. Hos Lunderskov Specialmøbler kan du få din reol malet i den farve, du ønsker. Du kan fx vælge en farve, der matcher din eksisterende indretning, eller vælge en kontrastfarve, der fanger øjets opmærksomhed. Vi håndmaler din reol i slidstærk maling, der giver en holdbar og flot finish.
Gratis opmåling i hele Danmark
Vi tilbyder gratis opmåling af din væg til væg-reol.
Vores team kommer hjem til dig og tager de nødvendige mål, samtidig med at vi tager en snak om dine ønsker og behov. På den måde er vi sikre på, at vi får alle detaljer med, og at du får en løsning, der lever op til dine forventninger.
Sådan hjælper vi dig i mål med væg til væg-reol
Fra første snak til, at reolen pryder din væg, gør vi os umage for, at processen bliver så gnidningsfri som overhovedet muligt. Bliv klogere på, hvordan vi kommer i mål med væg til væg-reol.
Du fortæller om dine ønsker
Første skridt i processen er, at du rækker ud til os for en indledende og uforpligtende snak. Her deler du dine ønsker og behov med os, så vi kan blive klogere på, hvad du har i tankerne.
Gratis opmåling
En speciallavet indbygningsreol er selvfølgelig lavet efter specialmål. Derfor lægger vi vejen forbi dit hjem for at få de rette mål i hus. Det gør vi 100% gratis – uanset hvor i landet du bor.
Men vi måler ikke kun op. Vi tager også en snak om dine ønsker og præferencer, så vi kan designe en løsning, der matcher din smag og bolig.
Du modtager et tilbud
Når vi har målene og dine ønsker på plads, sender vi et 100% uforpligtende tilbud, du kan vælge at takke ja eller nej til.
I tilbuddet får du en skitse af reolen, så du kan få en bedre fornemmelse af udseendet.
Vi bygger din reol
Takker du ja til vores tilbud, går vores dygtige snedkere i gang med at bygge din indbygningsreol.
Fra at træet bliver savet i de rette mål til, at møblet til sidst bliver håndmalet, kan du være sikker på, at intet er overladt til tilfældighederne.
Levering og montering
Din reol er nu færdig og klar til at forlade vores værksted. Uanset hvor i Danmark du har adresse, leverer og monterer vi det færdige møbel. Vi finder det tidspunkt og den dato, der passer dig bedst.
Først når du er tilfreds med slutresultatet, modtager du en faktura.
Du er nu blevet et specialbygget møbel rigere. Tillykke!
Du fortæller om dine ønsker
Første skridt i processen er, at du rækker ud til os for en indledende og uforpligtende snak. Her deler du dine ønsker og behov med os, så vi kan blive klogere på, hvad du har i tankerne.
Gratis opmåling
En speciallavet indbygningsreol er selvfølgelig lavet efter specialmål. Derfor lægger vi vejen forbi dit hjem for at få de rette mål i hus. Det gør vi 100% gratis – uanset hvor i landet du bor.
Men vi måler ikke kun op. Vi tager også en snak om dine ønsker og præferencer, så vi kan designe en løsning, der matcher din smag og bolig.
Du modtager et tilbud
Når vi har målene og dine ønsker på plads, sender vi et 100% uforpligtende tilbud, du kan vælge at takke ja eller nej til.
I tilbuddet får du en skitse af reolen, så du kan få en bedre fornemmelse af udseendet.
Vi bygger din reol
Takker du ja til vores tilbud, går vores dygtige snedkere i gang med at bygge din indbygningsreol.
Fra at træet bliver savet i de rette mål til, at møblet til sidst bliver håndmalet, kan du være sikker på, at intet er overladt til tilfældighederne.
Levering og montering
Din reol er nu færdig og klar til at forlade vores værksted. Uanset hvor i Danmark du har adresse, leverer og monterer vi det færdige møbel. Vi finder det tidspunkt og den dato, der passer dig bedst.
Først når du er tilfreds med slutresultatet, modtager du en faktura.
Du er nu blevet et specialbygget møbel rigere. Tillykke!
En væg til væg-reol er en investering i din bolig
At investere i en væg til væg-reol kan vise sig at være en klog beslutning, der kan gøre din bolig mere værd på flere måder.
Mere plads til opbevaring
Først og fremmest giver en speciallavet reol dig mulighed for at udnytte pladsen optimalt og skabe mere opbevaringsplads i dit hjem. Dette er især nyttigt i mindre boliger, hvor hver kvadratmeter tæller.
Skab et bedre helhedsindtryk af din bolig
En veludført og stilfuld reol kan også forbedre æstetikken i dit hjem. Ved at vælge materialer og et design, der passer til din indretning, kan reolen indtage en central plads i rummet. En gennemført væg til væg-reol skaber en wow-effekt, der kan gøre dit hjem mere attraktivt for potentielle købere, hvis du på et tidspunkt beslutter dig for at sælge din bolig.
Et møbel bygget til fremtiden
En anden fordel ved en speciallavet reol er holdbarheden. Hos Lunderskov Specialmøbler bruger vi kun materialer af høj kvalitet, der sikrer, at din reol vil holde i mange år. Dette gør det til en mere bæredygtig løsning, der ikke kun sparer dig penge på lang sigt, men også mindsker behovet for at skifte det ud.
Skråvægge og skæve vinkler? Det tager vores snedkere sig af
Har du uudnyttet plads under trappen, eller har du en 1. sal, der går til kip? Måske har du bare et kringlet og kroget hjørne, du ikke ved, hvad du skal stille op med?
Skråvægge er en hovedpine, når man skal indrette sit hjem. Reoler med standardmål passer ofte ikke optimalt ind, hvilket kan efterlade et lidt halvfærdigt indtryk af din bolig samt uudnyttet plads.
Dette undgår du med en specialbygget reol fra Lunderskov Specialmøbler.
For uanset hvor skæve og skrå dine vægge er, sørger vores snedkere for, at du får en specialtilpasset løsning til dit hjem. På den måde kan du udnytte al den plads, der ellers ville gå til spilde.
Landsdækkende levering og montering
At montere en væg til væg-reol er en stor opgave, der kræver erfaring og håndværksmæssig kunnen.
Derfor er levering og montering en del af den samlede pris, hvilket betyder, at vores montører sørger for, at reolen bliver leveret og monteret korrekt. Montering inkluderer naturligvis eventuelle justeringer, der måtte være nødvendige for at sikre, at reolen passer perfekt.
Vi tager os af alle detaljer, så du kan nyde synet af din nye væg til væg-reol uden at skulle bekymre dig om noget som helst.
Hvad koster en væg til væg-reol?
Prisen afhænger bl.a. af detaljeniveauet på reolen, og om reolen skal have underskabe eller ej.
Prisen på en indbygget reol med skabe begynder ved 17.499 kr. pr. meter.
Prisen på en indbygget reol uden skabe begynder ved 13.999 kr. pr. meter.
For at kunne give dig en præcis pris anbefaler vi, at du tager fat i os på mail eller telefon.